Cille om hendes vaneændringer og vægttab
Mange har gennem de sidste par år bemærket og nysgerrigt spurgt ind til mit vægttab. Spørgsmålene har ofte gået på hvilken kur, om jeg har brugt medicin og hvor mange kilo jeg egentlig har tabt. Svaret har ofte været ret overraskende for de søde kunder jeg har haft snakken med, for sandheden er faktisk at jeg ikke har været på nogen kur, ikke har talt kalorier, haft restriktioner og faktisk ikke har vejet mig siden jeg var 17 år.
